Forside

Næste arrangement:

Energivenlig boligopvarmning

mandag 11. okt kl. 19.30 i

Søborgmagle Kirke

Regeringen har meldt ud, at det skal være billigere for danskerne at skifte deres gamle olie- eller gasfyr ud med grøn energi. Se og hør om kirkens nye jordvarme installation samt to af bestyrelsesmedlemmernes private varmepumpe- og solcelleinstallationer.
Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op.

Søborgmagle Grundejerforening

Foreningen har ca. 275 medlemmer, og havde 100 års jubilæum i 2017. Vores formål er at repræsentere medlemmerne overfor offentlige myndigheder og private, samt at yde medlemmerne bistand i fællessager vedrørende deres ejendomme.


Vi gennemfører hvert år 3-5 aktiviteter for foreningens medlemmer, som enten er foreslået af medlemmer, eller som vi vurderer har interesse for hus- og haveejere i foreningen. Følg med på vores FaceBook side - og skriv gerne hvis du har forslag til arrangementer.


Medlemskab er frivilligt og koster 50 kr. pr. år. Kontakt foreningen for spørgsmål eller medlemskab.

Generalforsamling 2021

Generalforsamlingen blev afholdt online onsdag den 24. marts kl 20. Referat kan findes under generalforsamling.


FaceBook

Foreningen er på Facebook - se siden: Søborgmagle Grundejerforening. Skriv hvis du har relevante beskeder til de andre medlemmer, fx jord i overskud, æbler kan afhentes, lokale begivenheder, nyt om pindsvin.


Kontingent for 2021

MobilePay 50 kr. til 13641 - husk at skrive din adresse i beskedfeltet.


Bestyrelsen giver en lille gave til medlemmer, der fylder 75, 80 og 90 år, så giv bestyrelsen et praj, hvis du hører om en nabo el. lign, der har fødselsdag. (dette er egentligt ikke nyt, men måske ukendt af de fleste)


Aktuelt

Brug af motoriserede haveredskaber:

Generalforsamlingen 2020 henstiller til at motordrevne haveredskaber (fx plæneklipper, kædesav, græstrimmer, mosfjerner) ikke benyttes søn- og helligdage efter kl. 12.


Planlægger du at larme?

Vi ønsker at tage hensyn til hinanden. Derfor er det en god idé at orientere naboer og bagboere, hvis man får gæster udendørs om aftenen, og hvis man skal i gang med et større byggeprojekt  - hvornår og hvor meget det larmer.